Eurojuris International er det førende netværk af advokatfirmaer i Europa og dækker de største byer i 17 lande. Hvert land har en national Eurojuris-forening, hvis medlemmer er mellemstore, uafhængige advokatfirmaer, som er anerkendte i det pågældende land, og som opfylder Eurojuris’ udvælgelseskriterier.
Yderligere oplysninger kan findes på den internationale hjemmeside: http://www.eurojuris.net
Formålet er at tilbyde juridisk rådgivning og lokal repræsentation til virksomheder, organisationer, offentlige myndigheder og private klienter. Europa har ikke et ensartet retssystem, ligesom det er forskelligt fra land til land, hvordan man driver virksomhed.
At bruge lokal ekspertise fra kvalificerede advokater, der befinder sig dér, hvor klientens problem opstår, er en effektiv måde at betjene klienten eller forbindelsesadvokaten. Den lokale advokat kan trække på sit kendskab til de lokale myndigheder og procedurer, taler sproget og kan reagere hurtigt og effektivt i sit eget lokalmiljø.
Et lokalt advokatfirma er et omkostningsbesparende alternativ til de store advokatfirmaer i hovedstæderne.